Velkommen til Gitte's Køreskole i Viborg
- Kør bil med stil og få kørekort med et smil
Jeg tilbyder
Kørekort til bil
Jeg tror på, at ingen elever er ens og derfor tilpasser jeg mine forløb alt efter behov, så du kan føle dig tryg, når du lærer at køre bil. Bilen jeg underviser i er en Kia Optima. Skal vi se at få dig ud at køre?
Generhvervelse af kørekort
Hos mig er det også muligt at generhverve sit kørekort. Forløbet tilpasser vi dig og dine behov, så du hverken får for meget eller for lidt. Lad os se at få dig ud på vejene igen!
Hvem er vi?
Jeg er mor til to og gift med Jørgen Moeslund – der også er kørelærer. Jeg afsluttede min kørelærereksamen i 2003. Siden start har jeg haft fornøjelsen af at hjælpe rigtig mange til et kørekort og siger rigtig mange tak til alle de unge, som jeg har lært at kende i årene og jeg håber at det kører for jer! Jeg er medlem af Dansk kørelærer Union (DKU).
Køreskole i Viborg
Sådan fungerer forløbet
1. Teoriundervisning
Den teoretiske undervisning foregår på Køreteknisk Anlæg i Viborg sammen med mine kolleger. Her får du al den teoretiske viden om det at køre bil.
2. Teoriprøve
Teoriprøven tages efter endt teoriundervisning. Teoriprøven består af 25 spørgsmål og du består med max 5 fejl.
3. Manøvrebane
Inden du skal ud i trafikken skal du forbi manøvrebanen eller ”kravlegården”, som er der hvor du lærer bilens hovedfunktioner at kende. Du kan se banen og øvelser her.
4. Kørsel på vej
Den praktiske køreundervisning i skolevognen foregår i min Kia Optima med 6 gear (GITTEM) eller min nye Ford Mustang Mach-E med automatgear. Her er du kun sammen med mig.
5. Glatbane
Som en del af den praktiske køreundervisning skal du på køreteknisk anlæg eller ”glatbane”, hvor du lærer at styre bilen i vådt føre.
6. Køreprøve
Til slut skal du op til en køreprøve, hvor en sagkyndig vil bedømme dig ud fra dine teoretiske og praktiske evner. Forhåbentlig går du derfra med et kørekort i hus
Skal du tage dit kørekort hos mig?
Hos mig får du tryg og personlig teori- og køreundervisning, der passer til dig og dit tempo. Sammen vurderer vi, hvor mange køretimer du har behov for, så vi bedst sikrer os at du består i første hug!